onsdag den 29. september 2010

På ønskelisten

Billeder via Sidseloglasse og Weekday
Disse to ting har jeg længe ønsket mig, og står derfor også på min ønskeseddel. Jeg har nemlig fødselsdag om en uge! Tørklædet er fra Monki og armbåndet er fra Weekday. Jeg har desværre ikke haft muligheden for at tage til Århus på shopping, så derfor har jeg faktisk ikke rigtig købt nyt tøj. Jeg har dog købt et par nye sko fra Vagabond, som jeg vil vise en anden dag ved lejlighed.
Emma

søndag den 26. september 2010

I'm off..


.. to Barcelona. I morgen tidlig kl. 7 tager min klasse og jeg afsted til Barcelona på vores studierejse. Vi skal selvfølgelig til diverse foredrag, men der bliver også tid til at snuse rundt selv, shoppe, spise lækker mad og gå i byen. Der skulle vist være afsat en hel dag, hvor vi selv bestemmer hvad vi vil. Så jeg kunne forestille mig at det bliver stranden, hvis vejret tillader det :-) Så der vil være stille på bloggen den næste uges tid, medmindre Emma kommer på banen. Hav en god uge!

Lærke

tirsdag den 21. september 2010

Hanneli




Er vild med den smukke blogger/models stil der kan være laidback tomboy den ene dag, og i fin og feminin kjole den anden. Du kan se mere af på hendes blog www.hanneli.com
Lærke


fredag den 17. september 2010

Til alle læsere

Vil nu forsøge at vende tilbage til bloggen. Jeg har ikke været online længe, og det har der været mange grunde til. Jeg har haft afsindig travlt, men der er også en masse private ting der spiller ind. Desuden gør 2.g og to jobs det heller ikke lettere for mig. Så nu har jeg sagt det ene op, for at få mere tid. Jeg vil bestræbe mig på, at begynde at blogge igen. Jeg har også haft problemer med min computer, så har ikke kunnet ligge billeder ind. Eller i det hele taget åbne nogen form for blogs. Den er stadig i stykker, men vil prøve på at finde en løsning. Jeg kan se, at der i det hele taget ikke er blevet blogget så meget som tidligere, men sådan kan det jo gå. Jeg håber at vi begge kan blogge optimalt fremover. Det vil nok tage lidt tid, før jeg får det hele op at køre igen. Det kan være, at Lærke også kommer mere på banen, i forsøget på at opretholde en aktiv blogging :-)
Emma

tirsdag den 14. september 2010

Dagens

Jeg har tilbragt weekenden i København sammen med min kæreste, hvor vi boede på østerbro hos hans søster. Det var skønt at se så mange forskellige stilfulde mennesker vade rundt mellem hinanden (jeg bor i Randers, hvor stilen er leggins og papfarspige hættetrøje), og som jyde må man tage sig selv i at pege og vifte med armene når man ser en kendt, for det er vi bestemt ikke vant til :D Jeg fik shoppet en del, men det er jo begrænset hvad mit budget kan holde til. Bukserne jeg har på, er fra H&M til 179 kr, og de er så skønne :-)
Lærke

søndag den 5. september 2010

Nederdele


Smukke Hanna fra www.hannaojohn.streetstyle46.se ser godt ud lige meget hvor, hvornår og hvad hun har iført sig. Her har jeg vist de fine nederdele, som jeg er faldet for. Meget af hendes tøj er fra H&M, men jeg har bare ikke rigtig kunne finde disse nederdele. Jeg synes jeg har ledt alle steder efter nederdele der minder om, men uden held.
Lærke